Hundecenter Nord

Enetimer

Trækker din hund af sted med dig, når I er på gåtur sammen, og føler du dig blot som et vedhæng, der får lov til at holde hundesnoren, måske ligger du oven i købet næsten vandret?

Eller hopper din hund trampolinspring foran alle gæster, der kommer på besøg, eller værre endnu placerer forpoterne på skuldrene af gæsterne og slikker dem i hovedet som venlig velkomsthilsen?

Kort sagt går du som hundeejer og tumler med et problem af træningsmæssig karakter, som ikke kan løses til almindelig holdtræning, er der mulighed for at få enetimer.

Enetimer kan også blot være løsningen på det problem, at du ikke har tid til at følge et hold, men gerne vil træne med din hund derhjemme, når det passer dig.

Enetimer gives efter aftale. De koster 400,- kr. i timen + 3,50 kr. pr. kilometer, hvis træningen skal foregå i dit hjem.